Sæt 3 krydser i kalenderen

28. oktober 2025 18:32 , af Rikke Kristensen

Vi glæder os til at invitere vores medlemmer til 3 inspirerende webinarer, hvor natur, sundhed og mental balance er i centrum.

Webinarerne er kun for medlemmer af ViNatur Foreningen og tilmelding sker via TILMELD på aktivitetskalenderen, der vises, hvis du er medlem og logget ind. Link til webinaret sendes til dig kort forinden mødet. Læs mere og tilmeld dig på  https://vinatur.gomember.dk/aktiviteter
📌 Webinar 1 24. november kl. 20: Hvordan kan vi bruge naturen aktivt til at fremme trivsel blandt medarbejdere?
Med Simon Høegmark:

Kom med til en inspirerende time hvor vi dykker ned i, hvordan naturen kan bruges aktivt til at fremme trivsel blandt medarbejdere.
Vi ser på konkrete eksempler, praktiske greb og hvordan naturen kan integreres i hverdagen – både som ledelse og medarbejder.

📌 Webinar 226. januar kl. 20 Hvad sker der når nervesystemet bliver overbelastet og hvordan kan naturen hjælpe?
Med Maja Paalson:

I dette webinar får du indsigt i, hvad der sker i nervesystemet under stress, krise og belastning – og hvordan naturen kan bruges som en aktiv medspiller i regulering og genopbygning.
Vi gennemgår skånsomme øvelser og opmærksomhedspunkter til når man har at gøre med mennesker der er særlig belastet.

📌 Webinar 323. februar kl. 20 Hvorfor er et velstimuleret sanseapparat vigtigt - og hvordan arbejder vi med det?
Med Sigurd Hartvig: 

Sanserne spiller en afgørende rolle for vores trivsel og naturen er en fantastisk ramme for sansestimulering.

I dette webinar kan du blive klogere på hvordan du kan arbejde med sanserne i hverdagen – både for dig selv og i relation til andre – og hvorfor det er så vigtigt for både mental og fysisk sundhed.

Vi ses!